Brugernavn:
Adgangskode:

Beliggenhed


La Giettaz ligger i trekanten mellem Geneve, Annecy og Chamonix



Sådan kommer du til lejligheden:

I bil:

Når du kommer nordfra vælger du i Geneve at køre mod Airport/France.
Efter den franske grænse kører du mod Chamonix eller mod Annecy.
Hvis du kører mod Chamonix skal du følge Route Blanche .
Man kan vælge at køre fra motorvejen enten ved Bonneville og køre over La Cluzas eller at køre af ved Salanches.(Se kortet)

Hvis man kører over La Cluzas skal man fortsætte mod Col de Aravis, når man kommer til Cluzas.
Hvis man kører mod Annecy, skal man køre via Thones og fortsætte over Col des Aravis. Der er ca. lige langt, hvad man end vælger.
GPS vil føre en over Bonneville og La Cluzas. Det er det hurtigste, men hvis man vil handle på vejen støder man lettere på et supermarked ved at køre af i Sallanches og handle i Megeve eller Praz sur Arly.

Ved Col de Aravis er der skilte mod La Giettaz.
Når man nærmer sig La Giettaz fra Col des Aravis er der - lige efter et sving - en vej til venstre og et skilt mod La Gardette.
Følg den meget snoede vej et par hundrede meter til vejen deler sig i et T. Kør til højre og du er fremme. Lejligheden ligger i den nederste blok. Lejligheden har nummer C006 og ligger i stueetagen.

Hvis man vælger at køre af ved Salanches:
Forlad motorvejen ved afkørsel Salanches/Megeve.
Fortsæt mod Megeve, som du kører igennem og fortsæt af Route Nationale mod Albertville. Efter Megeve kommer du til Praz sur Arly, som du fortsætter igennem.
Næste by er Flumet, hvor du kører af mod La Giettaz til højre lige når du er kommet ind i byen gennem byporten.
I La Giettaz kører du gennem byen og kører mod Col de Aravis. Efter et par hundrede meter kører du til højre mod La Gardette. Følg den meget snoede vej et par hundrede meter til vejen deler sig i et T. Kør til højre og du er fremme. Lejligheden ligger i den nederste blok. Lejligheden har nummer C006 og ligger i stueetagen.

I fly:

Der er meget billige flybilletter hos Easyjet til Geneve fra København og fra Hamborg.
Man kan komme med EasyJet for 200kr hver vej på de billige afgange. Det er noget dyrere på lørdage og i højsæsonen
Desuden flyver RyanAir fra Billund til Milano, hvorfra der er ca. 350km til lejligheden i La Giettaz.
Man skal dog tillægge 40 euro for at køre gennem tunnel de Frejus for at komme fra Italien til Frankrig.
Så er der selvfølgelig København-Geneve med SAS.
Hvis man er ude i god tid hos SAS, kan man komme til Geneve til en rimelig pris

Alle selskaber har biludlejning tilknyttet bookningen og man sparer typisk 10-15% ved at booke bil sammen med flyvebilletterne.

Easyjet

SAS

Ryanair


Der går shuttle busser fra Geneve lufthavn til Praz sur Arly. Derfra kan man tage en taxa. Shuttle busser er ret dyre, så man skal ikke være mere en to personer for at det kan betale sig at leje en bil.
Shuttle busser kan bookes på Geneve lufthavns hjemmeside :

Geneve Airport


Tog:

Euronight

Euronight kører fra København og århus til Basel, hvor man kan fortsætte videre med andet tog eller leje en bil.












Adresse